smithgynther.dk

Følg med i vores liv på vejrhanen!

Oplevelser fra foråret 2011

juli2

Der er jo sket så meget fra sneen svandt bort og foråret sprang ud, så her er lidt billeder fra de sidste par måneder. Bl.a siljes nye cykel og scooter, så hun kan trille ud på opdagelse på vejrhanen og omegn. Det er hun blevet god til efterhånden, og der er fart på!
Et besøg på legepladsen, hvor der er vippe, gynger og en sjov rutschebane.
En tur med Mormor og Morfar i Zoo, hvor der skulle tages mod til at røre ved de små gedekid.
Silje der sidder på potte, og er blevet god til at sidde på den – og 1 gang har hun tisset på den! dygtig pige!
Ellers så kan vi jo fortælle at hun øver sig meget i at snakke, og kan sige mange ord og sætninger efterhånden! Og dertil kan vi jo give lidt af æren til Farfars I-phone som har et smart børneprogram der har billeder af dyr, og kan sige hvad de hedder og siger af dyrelyde. Smart :-)

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus, Silje | Ingen kommentarer - så bare skriv »

Græsplænens udvikling

juli1

Som de fleste nok så til sommerfesten, så har vi fået os en fin grøn græsplæne, men her kan i se hvordan den så ud frem til da.
Og til sidst et billede af huset i Påsken hvor der slet ikke var hverken græs, terasse, hegn eller noget. Men derfor kunne man jo godt sidde ude og nyde det gode vejr :-)

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus | Ingen kommentarer - så bare skriv »

Gæt en ukrudt

maj10

Ja, dette indlæg skulle jo have handlet om hvor flot græsset groede og hvor flot plænen er blevet, men det gør det ikke.

Om det er det faktum at april var den varmeste april i Danmark i al den tid man har registreret vejret, at der knap nok kom nogen regn (top15 over tørre måneder) eller vores arbejde med jorden og såningen ikke har været godt nok er ikke til at vide. Men græs har vi ikke.

Tilgengæld har vi en masse ukrudt. Eller det vil sige, det havde vi. For søndag besluttede vi, at nu havde vi fået nok af ukrudten, så væk med den. Nu håber vi bare at der stadigvæk er græsfrø (duerne har været meget glade de sidste par uger – og tykke) og at det gider gro! For nu ser det endeligt ud til at der kommer noget regn.

Men det bringer os frem til det vigtigste. Hvem kan hjælpe os med hvad det er for en ukrudt vi har haft (og stadigvæk har en del af)?

Postet under følgende katagori Have | 3 kommentarer »

Græsplæne – sikke et slæb

april23

Intet parcelhus uden en græsplæne!

Så projektbeskrivelsen var at få omdannet den hårde nybyggerjord til dejlig blød, græsvenlig muld. 

Vi fik John som lagde vores flotte fliser til at grubbe jorden i efteråret, og næste trin var så at løsne de øverste 20-25 cm muld. Her måtte der maskinekraft til, og vi lånte en stor fræser hos morfar Carstens fætter Hans, og så gik der ellers en weekend hvor Carsten var spændt efter fræseren og fik løstnet jorden på kryds og tværs.

Den efterfølgende måned gik så med at rive, trampe, rive, samle sten, rive, samle sten, trække en palle, samle sten, rive, samle sten, mere palletræk, samle sten, trække en 10×10 cm stolpe, samle sten, gøde, samle sten, fjerne ukrudt, samle sten, vande, samle sten og nu mangler vi bare at så græsset – men det sker i morgen tidlig.

Som det måske bemærkes så har vi samlet uendeligt mange sten. Sikke et bjerg det er blevet til! De mangler bare at blive kørt væk…

Forhåbentligt er græsset klar til at det kan betrædes til den store sommer/bryllupsfest i juni – men med lidt sol og regn, så når vi det nok…!?

Og som altid har vi lidt fotos – ellers kunne I jo ikke følge med!

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus | Ingen kommentarer - så bare skriv »

Projekt træterrasse…

april23

Vi har altid drømt om en lækker træterasse at træde ud på med bare tæer i morgensolskinet, så det skulle vi da ha. Søren havde gjort klar med stabilgrus foran huset, så ovenpå skulle der bare et lag spredte fliser til fundament, et træskelet og så en masse terrassebrædder og en helvedes masse skruer! Det kan vel ikke være så svært.. :-)

Morten og jeg havde målt ud og nivelleret terrænet, og viste det sig nu at være et større arbejde i at få lagt fliserne i den helt rigtig højde, da der var en højdeforskel på 18 cm fra det ene hjørne til det andet – hvilket er fint nok i forhold til at få vandet til at løbe væk fra huset. Ovenpå stabilgruset blev der lagt et skelet af stolper – først den ene vej og så på kryds den anden vej. Med en masse murpap under, for igen at rette til i højden.

Carsten og Mette kom skærtorsdag til fredag i Påsken, og hjalp med at få lagt terrassebræderne på, og skruet dem fast. 1300 skruer i alt blev det til, det tog 2 mand 2 dage sådan ca. Et kæmpe arbejde, men flot er det blevet og vi er meget glade for al den hjælp vi har fået af familien i dene tid!

Så fik Morten også lige lagt en flisekant rundt om terrassen – den er bare flot!

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus | Ingen kommentarer - så bare skriv »

Næste projekt – Carport med redskabsrum

april18

Noget af det sidste som Søren byggede inden hus var færdigt var et skelet til vores kommende carport. I efteråret, inden sneen kom, nåede vi at lægge tag på og male de mest nødvendige dele. Derfor ventede endnu en stor opgave med at få bygget et redskabsrum, samt malet hele carporten.

Lige inden projektstart lagde Mortens sig med en discus protrusion, så ingen tunge løft til ham. Derfor blev byggemester Torben og lærlingeingen Mette tilkaldt. Og i løbet af de næste par weekender og påskeferien blev carporten bragt til live, og Mette fik lært at slå med en hammer.

Første trin var at få bygget et skelet, dernæste skulle dette beklædes med vindpap og klinkbeklædning, som endeligt skulle males. Derudover blev der også lige lavet en skydedør og lidt reolsystem. Det er bare blevet godt!

De følgende fotos viser noget af projektet.

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus | Ingen kommentarer - så bare skriv »

Første haveprojekt – plante hæk

april18

En af de ting vi har savnet hele vinteren pga. vores store stuevinduer er en lidt skærmende hæk, så vi drønede ud og købte hækplanter så snart frosten var væk, og foråret på vej. Det blev en bøgehæk i 1-1,2 meters højde, lige til at sætte i jorden, for Morten havde gravet det meste af renden renden i efteråret hvor vi troede vi kunne nå at plante hækken… men så blev det pludselig snevejr og frost!

Nu står den flot næsten hele vejen rundt, dvs. på de 3 sider af grunden. Foran huset må vi nemlig ikke have hæk, der skal være åben og græs ud til vejen. Det blev til 360 hækplanter, hvoraf ti blev til en lille hæk, som med tiden skal give lidt ekstra læ ved terrassen.

Nu (23. april) venter vi bare på de første grønne skud, som ser ud til MEGET snart at være på vej!

Her er lidt billeder fra dagen hvor hækken blev plantet.

Postet under følgende katagori fotos, Have, Hus | Ingen kommentarer - så bare skriv »