Kanotur på Odense å med Mary

Ja, så bestod Mary, den hjemmebyggede kano, endelig sin manddomsprøve. Vi var en tur på Odense å og sejle fra Dalum papirfabrik, tæt ved Faster Mette, og helt hjem til Seden syd. Det var fremragende vejr, høj sol og 24 grader. Silje sad i midten og hyggede sig med fiskenet, badeænder i snor og vandpistol og Magne blev passet hos Mette og Mette imens vi sejlede. Det tog godt 4 timer hele turen, så vi skal nok korte ruten lidt af til fødselsdagsarrangementet d. 25. august for familien.
Kanoen var lidt levende at sidde i, så der skulle ikke lænes for meget ud over kanterne, men alt i alt fungerer den super! Det var en spændende tur, og man kom forbi Skovsøen, Zoologisk have med Pippi langstrømpe aberne kravlende i træerne, Munke mose tæt ved centrum med ispause, brandstationen, en masse lækre villaer ned til åen og en rigtig skøn natur hele vejen. Vi sluttede i Seden syd, hvor vi kunne gå hjem med kanoen de sidste 500 meter.

Her er billeder fra turen 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *