Den første uges barsel

Så er den første uges barsel næsten gået. Og der har været tid til familiebesøg, have- og husprojekter og hygge i Seden.

Hvor er det dog bare dejligt at have fået en lille ny i huset. Han er så dejlig og fin! Lige nu gør han det som babyer skal være bedst til, nemlig at sove, fylde bleer og spise.

Silje har taget det at blive storesøster rigtig godt. Det virker som om, at hun synes det er rigtigt spændende og hun hjælper gerne til med det hele – det er rigtig sjovt og dejligt. Vi ser rigtigt meget frem til at vise ham frem!

Som billederne viser har alle bedsteforældrene, faster Mette og morbror Jonas været på besøg og se det lille nye vidunder. Det har både Magne og gæsterne taget fint!

Vi nåede at blive færdige med køkkenhaven inden fødslen, og få sået (ærter, radiser, gulerødder) og plantet (rabarber, salat, grønkål, hindbær), så første projekt var at færdiggøre Siljes nye seng, og efter nogle timers saven, boren og skruen stod sengen færdig på værelset. Heldigvis var mormor Mette på besøg, så der var rigeligt med øjne til at holde øje med de små. Nu mangler sengen kun en omgang maling.

 

2 thoughts on “Den første uges barsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *