Vejrhanen – uge 12 og 13

Så er der gået endnu et par uger, og der er sket flere spændende ting. Vigtigst så har vi fået holdt rejsegildet. Bedre sent end aldrig, og der var et flot fremmøde af både venner, familie og kommende naboer! Alle pølserne blev spist og alle sodavandene drukket.

Selve huset er vist næsten færdigt udvendigt – der mangler vist kun et fibercementbræt og lidt lys. Indvendigt er de begyndt at sætte gipsvæggene op, og elektrikeren har været på besøg og har trukket en masse kabler og forberedt til alle kontakter, udtag og afbrydere.

Derudover er vi ved at være igennem flertallet af de store beslutninger. Alle gulvene er valgt (træ, tæppe og fliser), køkkenet er valgt, bordpladerne bestilt, dørhåndtagene udpeget, hårdehvidevarerne købt, badeværelsesdelene fundet, postkassen står i sin papkasse og venter og trappen næsten bestilt. Derudover mangler vi at finde farver til maleren, alt omkring carporten og udendørsarealerne og nok en hel masse mere jeg ikke lige kan komme på…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *