DM i Duathlon

Så har Aalborg Triathlon Klub afholdt DM i Duathlon (10 km løb, 44 km cykling, 5 km løb). Sidsel og jeg var med som hjælpere. Jeg hjalp med en del af opsætningen og klargøringen inden stævnet, og så fik jeg lov til at gå foto-amok mens stævne foregik. Sidsel var med til at uddele startnumre og registrere deltagere – og her skal lige nævnes, at hun gav Rasmus Henning (OL deltager i triathlon) sit startnummer – mere om Sidsel og ham senere!

Stævnet forløb fantatisk! Kun en lille smule dårligt vejr, er vist det eneste jeg lige kan komme på. Der var omkring 135 deltagere fordelt på forskellige klasser (alder, ungdom. elite, køn) Så der var flere forskellige starter i gang det meste af dagen. Stævnet blev afholdt på Lynghøj Efterskole, som leverede nogle super omgivelser, både på skolen, men også i forhold til den omgivende natur og muligheder for cykel- og løberute!

Lad os springe de utallige aldersgrupper over. Der er en for hver 5. år, så det bliver til den del! Men i herreelite vandt førnævnte Rasmus Henning, han var også nævnt som storfavorit inden løbet, hvilket han også viste han fortjente! Bedste mand fra Aalborg var Aksel Nielsen, som blev nummer tre, efter en forrygende spurt om pladsen lige inden mål!! Og så skal det da lige nævnes at HOLD KÆFT DE KØRER STÆRKT på cykel! Det var sjovt at se!

Sidsel fik lov til at være præmiepige. Det blev desværre (for hende) aldrig til et tillykke-kram til Rasmus Henning (var vist ellers en af grundene til hun ville…) Men hun fik da givet en masse flasker champagne og blomster til alle vindere.

Der er indsat lidt billeder fra dagen. Yderligere vil kunne ses på: www.aalborgtri.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *